Noter 2. undervsningsgang 23/2 Pd digitale teknologier

Noter 2. undervisningsgang d. 23/2-07

Aktionslæring: består af to begreber" aktion, (som betyder handling) og læring"

Formål: at udvikle praksis.

Der er tale om 5 faser i aktionslæring:

1. Formulere en problemstilling
2. Iværksæt en aktion, fx handlingen som undersøge problemstillingen nærmere, eller eksperimenter, hvis hensigt er at agere mere hensigtsmæssigt i forhold til problemet.
3. at observere de iværksatte aktioner
4.didaktisk samtale, om de iagttagelser, observatøren og læren der har undervist har gjort sig, evt også om de kommende aktioner.
5. bearbejdning af de erfaringer og den viden man har gjort sig.






Vi arbejde med vurderingscirklen til Flipped classroom. I denne cirkle indgår feedback, feedforward, bedømmelse og evaluering.

Bogen " Fipped learning"  -herefter FL har en designmodel, der repræsentere et multimodelt læringsperspektiv.

På s. 71 i bogen FL vises modellen, som præsentere et multimodelt læringsperspektiv:

Når man bruger modellen skal det ske ud fra tanken om, at der lægges op til refleksioner. Ex hvordan sættes den enkelte elev i centrum, hvordan og i hvilken form skal eleverne samarbejde, hvilke teknologi er i spil, hvilke krav er der til bedømmelsen ect.


FL i et multimodalt læringsperspektiv ser læring som et resultat af eleverne engagere sig i verden gennem forskellige læringsressourcer.

VURDERINGSCIRKLEN:

Disse noter ser på efterfølgende på modellens yderste ring, som kaldes vurderingscirklen. Den skal understrege de forskellige vurderinger som foregå i uv.  Der er tale om: evaluering-feedforward, feedback og bedømmelse.


Evaluering, bør ses som en støtte for læring, og ikke som test af færdigheder og viden!
Tydelige læringsmål udarb sammen med eleven,  gør det nemmere at vurdere eleven, og for eleven selv en bevidsthed om, denne er på rette spor. Evalueringen kan i den forståelse deles op i feedback ( tilbagemelding på en proces) og feedforward ( handlingsanvisende for hvad der kan gøres bedre fremadrettet).


Summativ evaluering: bestået eller ikke bestået i forhold til læringsmål. Afsluttende
Formativ evaluering: styrker og stimulere eleven fremadrettet.


Bedømmelse, er sumativ, det er den afsluttende karakter.


Evaluering, bør angive en mulig vej fremad, og den bliver derved formativ


MASTERY LEARNING:
Jf. s. 79, kort fortalt handler princippet bag mastery learning om, at elverne arbejder med et stor område, og de kan først komme videre når de fx kan 75%. ex som et computerspil, man rykker op på næste niveau.

Begrebs definition:

Remediering; betyder, at indhold flyttes til et andet.


Konvergens: betyder sammensmeltning. Ex I-Phone her kan man sende e-mails, spille (samtidig med man chatter med spillerne), tjekke sin face book, og tage fotos osv


Eleverne lever i et samspil mellem remediering og konvergens. de plukker den viden de vil have og har brug for. (Overvej om de laver snyd, eller om det blot er en del af deres hverdag at de plukker)

Nedenstående model er brugt i undervisningen:

Som underviser skal man kunne arbejde med slutmål ved hjælp af opbyggende delmål, jf model. Man skal opdel slutmålet i let tilgængelige mål. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem mål, indhold og metode.

Refektioner under 2 uv. d. 23/2 Pd digitale teknologier

Refleksioner  2. undervisning d. 23/2-17

Følgende spørgsmål er fremkommet:

• Hvad er det smarte ved, at skrive i denne blog, kontra bare at skrive det i et Word dokument og up-loade det til eleverne? Der findes andre blogge med et flottere design.

• Hvordan deler man en blog, så andre kan skrive med på den? Har forsøgt at dele med Trine

• Hvordan kan eleverne blot læse min blog uden at kommentere på den? Vær obs på de forskellige funktioner med at gemme, dele, ect.

Noter 1.undervsning d 19.2.2017 PD digitale teknologier

1. undervisning:

Noter til litt. " Kvaliteter ved digitale læremidler..." Af Illum.

Skelner i mellem fire typer af didaktiske digitale læremidler: 

• Repetitive; træning; automatosere viden

Ex en Kahoot, svar er sandt eller falsk. Læringstilen er behavioristisk. Eleverne er aktive og motiveres af den hurtige respons.

• Fromidlende; transport, overleveret viden.

Ex en digital version af et lærebogsystem, Ibog eller hjemmeside, der stilles en opg med fx afsæt en en fagtekst. Der samles op i plenum på klasse. Instruktivistisk læringsteori, det vil sige, at viden kan overføres i en regelbeskrevet form, og derefter skal indlæres gennem bearbejdning

• Stillladserende læremidler; konstruktion af viden, kræver analyse.

Man laver en undervisning som støtter op om / bygger et stillads om elevernes refleksiver erfaringer. Her tildeler man eleverne rollen som programmør.  Konstruktivistisk læringsteori, det vil sige, at færdigheder/forståelse ikke kan overføres, men at eleven selv skal skabe sin egen forståelse.

• Praksisstilladserende læremidler; deltagelse i praksisfælleskaber vægtes højest. virkelighedsnær

Her simulere eleven en situation fra praksis. Læringsteorien er socialkonstruktivistisk, det vil sige læring er en kollaborativ proces. Socialkontruktivistisk.

Noter til litt: "Flipped learning":

SAMR Modellen: 

S står for substitution, det vil sige teknologiens funktion erstatter noget tidligere. Fx en blyant som bliver erstattet af det at kunne skrive på en computer. Der er ingen forandring i opgaven.

A står for augmentation, det vil sige at teknologien udvider eller der tilføjer praksis. Ex stavekontrol til computeren. Arbejdsmønstret forbedres

M står for modificering, det vil sige teknologien skaber mulighed for nye arbejdsformer, undervisningen kan planlægges anderledes, flere måder kan kombineres. Arbejds formen er anderledes og har fået ny mening.

R står for redefinition, der er tale om en nytænkningsfase noget som ikke tidligere var muligt uden teknologi. 

M og R anvendes ved Flipped Learning, som giver nye muligheder. Der er tale om transformerende undervisning, mens S og A er understøttende undervisning.

Definition af ord/begreber:

• Affodance, den måde tingenen bliver brugt og anvendt på. ex med dørhåndtaget

• Blended learning; blanding af tilstedeværelses undervisning og net baseret viden. Det kræver overvejelser om, hvilken form for viden eleverne skal lære, og hvilken pædagogisk metode og teknologi der skal fremme dette.

• Web 2.0  er en tjeneste til undervisningsbrug. eleverne interagere i cyberspace, kommunikere og bliver deres egen didaktiske designer.
• Web 3,0 det sematiske web, det tænker selv, det tænker med dig og sætter processer i gang. Det kræver kritisktænkning.

• Postinformationssamfund, informationerne er let tilgængelige, vi bliver bombaderet. Men det enkelte menneske mening og opfattelse af virkeligheden konkurrer med den fakta baseret videnskab. Eleverne opleves som selvbestemmende. De frasortere og vælger selv til. Vi er nød til, at møde dem der hvor de er, og ikke blot være en stemme i klasserummet. Vi skal tydeliggøre, hvilke informationer og fakta de har brug for, men gøre det på en måde så vi møder dem der hvor der er.