søndag den 2. april 2017

Noter 8. undervisningsgang

Samarbejde -kooperation eller kollaboration.



Kooperativt samarbejde indebære en kognitivistisk opfattelse af læring, det vil sige læring overføres som viden. Sam arbejdsmæssigt deles opgaverne, der er ikke en fælles målsætning, og man har op delt og afgrænset arbejdsområde, som er inddelt uafhængige delopgaver, der er uddelegeret mellem deltagerne. Arbejdsopgaverne er afgrænset, og man har en vis indsigt, og vidensdelingen er begrænset.




Kollabrativt samarbejde er derimod kendetegnet ved, at deltagerne arbejder fælles og løser opgaverne sammen. Samarbejdet er vævet in imellem hinanden.  Man har fælles målsætning og løser opgaven fælles. Det kræver en høj udveksling af og kommunikation i mellem deltagerne, man delagtig gøre alle i gruppen om sine tanker og ideer. Her har alle indsigt. Man skaber og udvikler viden sammen.








Konstruktivisme, Gardners tilgang: Vidne kan objektiviseres, mennesker lærer gennem individuel behandling af information. Viden kan overføres mellem mennesker. Samarbejde i denne form er at uddele og overføre viden.


Socialkonstruktivisme, Vygotskys tilgang: Viden konstrueres af mennesker i kontruktioner af en social praksis. Situreet læring finder sted gennem deltagelse af praksis fællesskaber. Det handler ikke kun om at arbejde sammen, men om at deltage i en social kontekst. Der lægges vægt på menneskets deltagelse i fællesskabet.


Viden skal løbende konstrueres og rekonstrueres. Man deler ufærdige og midlertidige resultater, tanker, ideer, udkast og spørgsmål. Man skriver videre på hindandens meddelelser, dokumenter og knytter kommentar til indlæg....














Kompetence formlen

Erhvervsskolelæreren

























Noter 7. undervisings gang

Flipped learning

De to nederste taksonomier i Blooms taksonomier, forstå og huske egner sig godt til video brug.




Gør dig overvejelser om videoen skal være:
  • Handlingsanvisende
  • Informativ
  • Motiverende
  • Lægge op til refleksion
Flere vigtige overvejelser:


Elevcentrering; hvordan støtter og aktivere videoen den enkelte elev i forhold til denne læreproces


Samarbejde; skal videoen ses alene, eller sammen med andre. Lægger indholdet op til samarbejde eller individuelle opgaver


Læringsmål; hvordan stemmer indholdet overens med læringsmålet


Tilgængelighed; hvordan er videoen kognitiv tilgængelig


Struktur; er videoen frit tilgængelig


Videoen giver og kræver stilladsering
  • Forberedelse hjemme
  • Optakt til faglig aktivitet i klassen
  • Udgangs punkt til efter refleksion
Hvordan skal videoen stilladsere elevernes læring i forhold til de faglige mål? videoen bør altid relateres til en faglig aktivitet, fx undersøgelser, opgave diskussion m.m  Funktionen bør være motivation, faglig ballast, instruktion m.v.  Elevernes forståelse for læringsmål og læringsmål er afgørende.


Video før undervisning:
Bevæger sig på laveste taksonomi., formålet er faglig input som supplement til den egentlige undervisning.


Video i undervisning:
Fagligt input eller en instrukser. en slags mesterlære, fx vise et forsøg


Video efter undervisning:
Efterfølgende refleksion


Eleverne skal lære at se videoen, som undervisningsbrug. Jf tekst.