Kooperativt samarbejde indebære en kognitivistisk opfattelse af læring, det vil sige læring overføres som viden. Sam arbejdsmæssigt deles opgaverne, der er ikke en fælles målsætning, og man har op delt og afgrænset arbejdsområde, som er inddelt uafhængige delopgaver, der er uddelegeret mellem deltagerne. Arbejdsopgaverne er afgrænset, og man har en vis indsigt, og vidensdelingen er begrænset.
Kollabrativt samarbejde er derimod kendetegnet ved, at deltagerne arbejder fælles og løser opgaverne sammen. Samarbejdet er vævet in imellem hinanden. Man har fælles målsætning og løser opgaven fælles. Det kræver en høj udveksling af og kommunikation i mellem deltagerne, man delagtig gøre alle i gruppen om sine tanker og ideer. Her har alle indsigt. Man skaber og udvikler viden sammen.
Konstruktivisme, Gardners tilgang: Vidne kan objektiviseres, mennesker lærer gennem individuel behandling af information. Viden kan overføres mellem mennesker. Samarbejde i denne form er at uddele og overføre viden.
Socialkonstruktivisme, Vygotskys tilgang: Viden konstrueres af mennesker i kontruktioner af en social praksis. Situreet læring finder sted gennem deltagelse af praksis fællesskaber. Det handler ikke kun om at arbejde sammen, men om at deltage i en social kontekst. Der lægges vægt på menneskets deltagelse i fællesskabet.
Viden skal løbende konstrueres og rekonstrueres. Man deler ufærdige og midlertidige resultater, tanker, ideer, udkast og spørgsmål. Man skriver videre på hindandens meddelelser, dokumenter og knytter kommentar til indlæg....
De to nederste taksonomier i Blooms taksonomier, forstå og huske egner sig godt til video brug.
Gør dig overvejelser om videoen skal være:
Handlingsanvisende
Informativ
Motiverende
Lægge op til refleksion
Flere vigtige overvejelser:
Elevcentrering; hvordan støtter og aktivere videoen den enkelte elev i forhold til denne læreproces
Samarbejde; skal videoen ses alene, eller sammen med andre. Lægger indholdet op til samarbejde eller individuelle opgaver
Læringsmål; hvordan stemmer indholdet overens med læringsmålet
Tilgængelighed; hvordan er videoen kognitiv tilgængelig
Struktur; er videoen frit tilgængelig
Videoen giver og kræver stilladsering
Forberedelse hjemme
Optakt til faglig aktivitet i klassen
Udgangs punkt til efter refleksion
Hvordan skal videoen stilladsere elevernes læring i forhold til de faglige mål? videoen bør altid relateres til en faglig aktivitet, fx undersøgelser, opgave diskussion m.m Funktionen bør være motivation, faglig ballast, instruktion m.v. Elevernes forståelse for læringsmål og læringsmål er afgørende.
Video før undervisning:
Bevæger sig på laveste taksonomi., formålet er faglig input som supplement til den egentlige undervisning.
Video i undervisning:
Fagligt input eller en instrukser. en slags mesterlære, fx vise et forsøg
Video efter undervisning:
Efterfølgende refleksion
Eleverne skal lære at se videoen, som undervisningsbrug. Jf tekst.
Min virkelighed er, at jeg som underviser står med elever, hvor nogle er meget udfordret sprogligt, og i forhold til at læse og skrive, mens andre har let ved at lære det stof de skal kunne i forhold til deres mål. Min undervisning tilrettelægges derfor på et mellem niveau.
P.P Model Flow, vise at der er mange af eleverne som ikke har mulighed for at komme i flow. Aktiviteten for let, for dygtige elever, tiden for krot til de svage elever.
Model Hiim og Hippe, tilrettelægger et uv forløb, vise hvordan uv kan tilrettelægges
Metode FL; forklare hvorfor at jeg via Flipped Classroom kan få flere elever med, og derved opnå mulighed for flowe, herved dif. uv også
Herefter lave Mastery Learning i undervisningen via forskellige work-shops
Undervisningen stilladseres, og eleverne bliver en del af det didaktiske design. Teori Dale K1-2-3 videre udviklingen af teorien Lære på K2-3 får eleverne på K1-2.
Forelæsning stammer fra, at man læste simpelthen op ad en bog fordi der ikke var så mange bøger :-)
Læringspyramiden, forelæsning ligger øverst, det er her eleverne lære mindst.
Noget af det der skaber mest motivation, er variation. Læring bygger på den refleksion der opstår i mødet med andre.
Ex på hvordan en forelæsning kan skabe læring. Lav elektroniske spørgsmål, som kræver at de taler med sidemanden, herefter skal de svare elektronisk som vises direkte i fx et søjle diagram. Ved denne diskussion tvinges eleverne til at involvere sig (de kan ikke være på Face book under forelæsningen) Det er mere forpligtende at høre efter, når de skal tale sammen
Obs en dræber ved gruppearbejde kan være at eleverne bliver trætte af, at blive ved med at høre på hinanden ikke altid kvalificeret bidrag.
Tekst "Bedømmelser af læring: at forstå tegn på læring"
I skolen har man kundskabskrav, som er tilpasset den gældende norm for hvordan man demonstrere sin viden.
I kundskabsverden skal man bryde den gældende norm, og skabe noget nyt. Det sædvanlige forandres.
Hvordan kan man foretage en retfærdig bedømmelse af hvad barnet har lært? De fleste bedømmelsessystemer og bedømmelsesskabeloner er ikke opbygget efter hvad den lærende har lært. Meget af den læring der finder sted, kan ikke opfanges af de fremherskende kriterier.
Ex på bedømmeler :
Referere den allerede forligende viden, reflektere over den og skabe ny viden.
Enhver forandringer indeholder spor af læring. Hvordan kan man på en god måde, bedømme en sådanne proces? Bedømmelse af udvikling, ethvert udsagn, eller lille blik enhver aktivitet indeholder bedømmelse. De aktiviteter der indeholder en anstrengelse eller en pludselig mangle på interesse, bedømmes m h p udvikling.
Eleverne kan i dag skabe en mappe hvor de indlægger deres arbejde og dette bedømmes de efter.
Konturlig bedømmelse, eleverne slutter dagen med en refleksion over hvad de har lært
Tekst: "Teknik til didaktik -kom godt fra start"
FL er ikke en specifik metode, men et dynamisk pædagogisk tænkesæt om anvendelse af digitale teknologier, som understøtter differentierede læringsaktiviteter og dermed elevens læring
Web 2 værktøj, Office Mix et multimodalt værktøj der kan understøtte de første produktioner til FL
Video er et godt medie til FL, men det kan sjældent stå alene, derfor skal der tit understøttes med andre videoer, dele opgaver, og der skal måske tilføjes relevante websider, og webværktøjer. Derudover er kan der opstå et ønske om feedback fra eleverne. Det skal også være nemt a dele. Underviseren opdager, at der er IT færdigheder You need to know og nice to know. Nogle bliver forhindret i at opstarte FL og af manglende It kundskaber. Office Mix ( PowerPoint mix) er er godt bud på at komme let, og godt i gang. med at tage et it- kvantespring. Fordel man bygger videre på noget kendt.
Upload enten som video eller et Offices Mix. Det sidste bruges når der er tale om interaktive funktioner, så eleven kan interagere. Der er forskellige muligheder for at ekleven kan logge sig på bla facebook eller Google account. Delling via fx social medier. Evaluering, når eleven har anvendt forløbet kan læren se svar på fx quiz, hvorlang tid eleveren har været om at svare, samt klassens gennemsnit. Disse informationer bruger læren til at finde frem til hvordan det videre forløb i FL skal være. Office Mix fungere ikke hvis eleven åbner i Safi, hent browser Puffin, dette vil også gøre computeren hurtigere.
Fordele ved video/ Flipped Classroom -videoer og test, fokus på mindre tavleundervisning, mere tid til selvstændigt arbejde eller praktiske øvelser eller gruppearbejde. Øget tid til feedback fra lære til den enkelte elev.
Høre det igen, stoppe op undervejs, spole tilbage. Bruge det til repetition.
Husk: Have styr på det tekniske før man går i gang, så fokus på det faglige og didaktiske ikke forsvinder.
Ulempe ved video, eleven kan ikke stille forståelses spørgsmål undervejs, lærerens kropssprog er ikke tydeligt, interaktionen mellem lære og elev mindskes. Nogle elever får ikke set videoen, de bliver hægtet af.
Tekst: "Flippede metoder til differentiering af undervisningen"
Sosu der skal differentere på to niveauer: ekspert og avanceret.
Ex på et forløb hvor differentierings udfordringerne imødekommes:
Video af teorien der skal læres, som lektie
Kort gennemgang af video/teorien
Omsætte nyerhvervede teori til et kreativt produkt. Via Appen Pic Colage fremhæves de vigtigste pointer ved teorien via en række billeder, som deles med klassen på en fælles Padlet.
Ovenstående gennemgås i plenum
Workshops, træk en instruktion, som laves til et rollespil. Der skal være 4 i gruppen, og der er en borger og en SSA en som filmer og en observatør. Observatøren giver feedback. Rolleren byttes. De vælger en som vises i plenum. Eleverne forklare, hvordan de bruger teorien, og hvilke refleksioner de har gjort sig efter de så videoen.
Quiz fx via PowePoint Mix eller Kahoot.
Overvejelser omkring gruppe sammensætning; små grupper åbner sig mere. Stærke grupper og svag gruppe, bruge mere lære tid på sidstnævnte. To stærke og to svage, de stærke trækker de svage op og får selv mulighed for at undervise -sætter ord på deres viden.
Tekst: "Hvis klaseledelse er svaret, hvad er så spørgsmålet?"
For ca 10år siden kom klasserumsledelse på banen, det skyleds ikke mindst at der var et øget fokus på arbejdsro. Behavioristisk pædagogisk praksis udspilles, med straf/ belønning. Smileys ordninger eller en tur ud på ganen, eftersidning eller op til rektor.
God klasseledelse 1) organisering af undervisningen 2) relation og kommunikation lære og elev imellem. Ex Tydelige faglige mål, varieret undervisning og elevfeedback. Læring skal ledes. Adfærdsledelsesdelen består primært i at lave gode normer, regler og rutiner. Læringsledelse, eleverne skal udfordres og læringen skal rammesættes.
Nye retninger, ansvar for egen læring. Eleven skal selv planlægge, udføre og realisere deres læringsmål. De ansvarliggøres for egen læring, den personlige læring bliver i sig selv et mål i sig selv. Lærerens overordnet mål er at facilitere elevernes refleksion over egen læring. Undervisningen flyttes fra kundskaber til kompetencer. Eleverne bliver bruger af skolen.
Klasseledelse som udvikling af inkluderende læringsmiljøer!
Flipped classroom af Anders Schunk
Figuren viser en reviderede udgave af Blooms taksonomi. Videoens formål er, at eleverne skal huske og forstå det budskab der skal frem. Herefter får de mulighed for i deres videre arbejde at begynde at anvende, analysere, vurdere og skabe baggrund af en bestemt viden, at de kan bruge, hvad de har lært. Målet er, at eleverne opnår en højere taksonomi i det videre arbejde, end blot a huske og forstå.
Videoens opbygning:
Indledning, kort velkomst med overskrift for emnet
Læringsmål præsenteres
Vælge om videoen skal være instruerende eller informerende
Instruerende:
- Præsentation af de materialer eller den metode, der skal bruges til at løse opg.
- Arbejdsgang, vejledning til hvordan opg løses
Informerende:
- Emnets kategori
- Information om emnet
- Perspektivering, fortæl hvilke muligheder der er for mere information om emnet
Opsummering, hvad er vigtig.
Lær at se video:
Giv eleverne spørgsmål de skal besvare undervejs, stop op og reflektere
Bed eleverne om at stille spørgsmål til videoen, noget de ikke forstår, eller spørgsmål de tror læren vil stille.
