Øvelse 2.undervisningsgang "Afprøvning af aktionslæring" 2.undervisningsgang

Overvejelser:

Svært ved at læse! Ordblind, nedsat læsehastighed eller tosproget. Fakta er, at en stor del af de elever, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse har et lavere gennemsnit end de elever, der vælger en gymnasialuddannelse. Nogle af erhvervsskoleeleverne kan let opleve, at blive hægtet af i undervisningen. Det kan ske, hvis de ikke mødes af en metode, der giver dem mulighed for at opnå optimal forståelse eller, hvis de har andre manglende kompetencer.
Som bilag 1 henviser til, så er den repræsentative social- og sundhedsassistent klasse på 32 elever. Heraf er xx % enten ordblinde eller har nedsat læsehastighed. I følge Andersen og Christiansen (årstal) har det konsekvenser for de elever, som har svært ved at læse, er ordblinde, eller tosprogede. Dette forhold kommer i mange tilfælde til at betyde, at når der skal laves fælles arbejde i klassen, oplever størstedelen, at de ikke kan bidrage. Herved påvirkes deres relations dannelse til andre elever samt deres indlæring. De deltager måske ikke aktivt i læringsrummet. Konsekvensen formodes at være, at de føler sig sat ud på sidelinjen. Andersen og Christensen (årstal) oplyser videre, at det er veldokumenteret, at elevernes trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med de relationer, de indgår i. (årstål) (litt. kap3 Erhvervspædagogisk didatik)
De skriver, at læring i erhvervsuddannelserne forudsætter, at eleverne bearbejder stoffet på mange måder. Det er derfor vigtigt, at underviseren er klædt på til, at kunne beherske flere metodiske discipliner, som tilstræber, at der er mange forskellige udtryks- og arbejdsformer.
Teoretikerne Hacmhmann og Holmboe (årstal) beskriver i deres bog Flipped Learning, hvordan flere forskellige udtryks -og arbejdsformer kan komme i spil i undervisningen. Til deres beskrivelse af dette anvende de begrebet multimodalitet. Begrebet henviser til de forskellige metodiske overvejelser læren kan gøre sig. Det kan omhandle, at undervisningen kombineres med både, at være analog og digital. Den digitale multimodalitet kan være, at der både indgår lyd, video, foto, tekst, animationer på en og samme tid. ( s. 53 FL)






Ud fra ovenstående har jeg gjort mig følgende overvejelser, hvad skal der til for at flytte den fagligt svage elev?  Mine tanker er, at skabe et nyt og anderledes læringsrum, hvor eleverne udveksler og indsamler viden, og hvor alle deltager aktivt.

I følge Himm og Hipps model, (litt. : kap 1 Erhvervspædagogisk didaktik) gør ovenstående overvejelser det udfor mine elevers læringsforudsætninger. Når jeg følger Hiim og Hippes tænkning, skal jeg på en gang kunne anlægge, et helhedssyn og et del syn, på den didaktiske opgave, jeg vil sætte i spil. Derfor hænger elevernes læringsforudsætningerne, nøje sammen med de øvrige punkter i modellen.

Det næste punkt jeg gør mig overvejelser om er det mål jeg underviser ud fra. Målet er, at "eleven skal kunne anvende sygeplejeprocessen...."  Det mål jeg skal undervise SSA eleverne i, er et Top-Down styrret læringsmål. I mit arbejde med det, skal jeg ud fra tesen om, at "man skal kunne kravle før man kan gå", lave progressionsmål. Derfor vil jeg arbejde ud fra, at eleverne først får viden og kendskab til sygeplejeprocessen. Til denne del af mit arbejde med elevernes mål vil jeg anvende Aktionslæring. Min aktion har til formål, at den fagligt svage elev i forhold til læsning, får mulighed for, at møde ligeså velforberedt som de øvrige elever til gruppearbejde, hvor det faglige indhold er, at de skal arbejde med sygeplejeprocessen ud fra en case. Mit slut mål er, at eleverne opnår en faglig fordybelse, som tilstræbes at være praksisstilladserne. ( litt. 1.uv)  Casen og spørgsmålene er derfor virkelighedsnære, hvormed det kræver, at eleverne mestre at lave faglige refleksioner i forhold til deres besvarelse af opgaven. Men før, at eleverne når så langt, skal de arbejde med et delmål, der opbygger deres første kendskab til sygeplejeprocessen. Den læringsproces jeg sætter i gang i forhold til dette, er ud fra nedenstående aktionslæring.

Aktionslæring:

De 5 faser:

1. Problemstilling:

Da min undervisning generelt sigter mod midtergruppen af eleverne, ønsker jeg at undersøge, hvordan jeg i min undervisning kan til godese de elever, som har læsevanskeligheder, er ordblinde og to-sproget. Mit mål er, at den didaktiske metode jeg anvender, ikke skal sænke midtergruppen og de fagligt stærke elever.


Problemformulering: Hvordan kan jeg i min undervisning til godese den svage elev, som har brug en anden metode end blot at læse dagens lektie?

2. Aktion:

• Førfasen: Flipped learning af sygeplejeprocessen, blev elevernes lektie til den kommende undervisning. (Hvordan vedhæfter man film, når det ligger på mit skrivebord) Den digitale teknologi metode jeg anvendte var Sreencast o macit, af min dias, mens jeg fortalte ud fra dias.

Refleksion: Min arbejdsproces blev herved multimodal, idet video, lyd og dias blev kombineret. Begrebet ses også i forhold til, at eleverne skulle forberede sig analogt, de skule læse angivet litteratur, om sygeplejeprocessen til undervisningen.

• Underfasen: Eleverne i klassen fik en kort gennemgang af dagens lektie "Sygeplejeprocessen" på tavlen i form af en mindmap. Der blev undervejs indlagt 5 individuelle stille refleksions spørgsmål, hvor eleverne kort skulle skrive deres overvejelser ned. Herefter startede gruppearbejdet, som bl.a.  inkluderet de 5 tidligere spørgsmål. Men, der var også krav om, at eleverne skulle fremkomme med en digital løsning på, hvordan de kunne

Refleksion: Min undervisning blev i gruppearbejdet induktiv, fordi jeg stillede eleverne overfor problemstillinger, hvor løsningsmetoden for eleverne var ukendte, og de skulle selv udvikle en digital løsning.

• Efterfasen: Ud fra gruppearbejdet blev der i plenum vidensdeling på klassen, og gruppernes forskellige digitale metoder til at huske sygeplejeprocessen blev fremlagt. Dagen blev afsluttet med en individuel skriftlig mindmap af sygeplejeprocessen. Dette med henblik på at bedømme eleverne.

3. Observation:

Da jeg ingen observatør har, lavede jeg et evalueringsskema til eleverne. (se vedlagte kvantitativ og kvalitative analyse. Hvordan mon jeg vedhæfter det?)

4. Didaktisksamtale:

 Sker ud fra evalueringsskemaerne, i klassen.

5. Bearbejdning:

afventer den didaktiske samtale




I følge Hiim og Hippes (årstal) tænkning skal der ske en evaluering, Indtil nu har eleverne kun evalueret deres undervisning i forhold til Flipped Classrom, altså en evaluering på mit arbejde. De overvejelser jeg nu gør mig, i forhold til elevernes evaluering er  teoretiske. Hachmann & Holmboes (årstal) har i deres bog Flipped Learnig udarbejdet en model "Flipped learning-modellen" (Litt FL s. 52 ) I den yderste ring ses en vurderingscirklen. Med den anskueliggøres de forskellige vurderinger, som foregå i undervisningen. Der er tale om følgende vurderinger: evaluering-feedforward, feedback og bedømmelse.


Evaluering, bør ses som en støtte for læring, og ikke som test af færdigheder og viden.
Tydelige læringsmål udarbejdet i samarbejde med eleven, gør det nemmere at vurdere eleven. Derudover får eleven bevidsthed om kravene til dem, samt forståelse for, om han / hun er på rette spor. Evalueringen kan i den forståelse, deles op i feedback, som er tilbagemelding på en proces, og feedforward, som er  handlingsanvisende for, hvad der kan gøres bedre fremadrettet.


Den test jeg havde valgt at lave i forhold til målet, om sygeplejeprocessen, er en summativ evaluering. Denne evalueringsform er en bedømmelse, som lader eleven vide om han / hun er bestået eller ikke bestået i forhold til læringsmålet. En anden evalueringsform jeg kunne have anvendt, kunne have været en formativ evaluering. Den søger at styrke og stimulere eleven fremadrettet -feedforward


Rammefaktorer??


Modellen om Flow.
For lidt tid, for svær en opgave eleverne kommer ikke i flow, og det er her de yder mest. Det er her deres bedste præstationer kommer frem.