Noter 3. undervisningsgang d. 2/3 Pd digitale teknologier

Lotte Nyboe, kap 2 Viden, læring og digitale medier.

-Underviserens rolle:

Det post-industrille samfund, skaber særlige betingelser for børn og unges opvækst. omdrejningspunkt er digitalt. De digitale medier udgør en væsentlig lærings ressource for børn og unge. det er det de bruger mest tid i deres vågne tid. De udvikler viden, erfaringer og kunne via disse medier i deres fritid.
I det postindustrielle videnssamfund er viden ikke noget der skal reproduceres, men viden skal udvikles




På s. 64 er der en model af Illeris. Læring kendertegner en proces, mellem den som skal lære og dennes omverden og et produkt, et afkast i form af forandring. Forandringen handler om, at den lærende udvikler ny viden.
Der er to processer: samspilsprocesser og tilegnelsesprocessen, som repræsentere to planer, et omverdens plan og et individ plan. Disse to planer påvirkes af 3 dimensioner: indhold, drivkraft og samspil.

Indhold:

Det som skal læres. Viden, kundskaber, indsigt, forståelse, færdigheder, kompetencer. Kernen er at den lærende lære noget.

Drivkraft:

drivkraft eller motivation, den psykiske energi, lyst til at lære og viljen til det. energimæssige kræfter til, at sætte i gang.

Samspil:

Den lærendes interaktion med omverden, fx kommunikation og samarbejde.


OBS: Læring er ikke det samme som undervisning. Undervisning er et andet ord for den kommunikation, der finder sted imellem underviser og den lærende. Undervisning betyder " at vise hen til noget"
Læring skal forstås som en række indre og ydre forhold, der spiller sammen og som tilsammen skaber den førnævnte forandring. Læring har individet i centrum, med indhold, drivkrat og samspil.

Uformel og formel læring:

Formel, henviser til fx undervisning i skolen og udd.
Uformel, henviser til fritidsaktiviteter fx sport, SFO ect,  her erhverver vi os  væsentlig viden, og skaber os identitet indefor rammerne af et samfund og en kultur.
Smelter sammen når man fx har heldagsskoler med SFO

Fakta Lotte Nyboe:

• Postmodernismen, læring sættes i et nyt perspektiv. De unge har hele tiden viden tilgængelig. vi ved ikke hvad vi uddanner til, for vi kender ikke fremtiden
• Læring og undervisning er ikke det samme. Undervisning at vise hen til noget, det kommunikative aspekt, mens læring har mange flere aspekter med.
• Begreberne formel læring, det man lære i skolen eller på en udd. Uformel læring, sker i fritiden fx sportsaktivitet og ved leg.

Postindustriel samfund: "viden er ikke noget der reproduceres, men det udvikles"

Kap 2 Ny teknologi, Jamie Wallace.

Teknologiforståelse








Der præsenteres først en model. TEKU modelen.
T for teknologi
E for engagement
K for kompleksitet
U for udvikling.


Dette kap tager udgangspunkt i T teknologien

Dette kap relater sig til teknologi.

Der er tre læringsmål for dette kap:

1. Hvordan møder man en ny teknologi
2. Forskellige bud på hvordan man kan lære teknologi på, der er 5 punkter og de 6. diskuteres.
3. Indsigt i teknologier som designede artefakter

Hvordan møder man en ny teknologi:

• Hvordan fremtræder det for os. Udformning og tiltænkte funktion.

Forskellige bud på hvordan man kan lære teknologi på, der er 5 punkter og de 6. diskuteres:

• Læring finder sted over alt. Batesons læring er en forandringsproces af vores forforståelse.

De 6 punkter " hvordan læres nye teknologier":

1. Motiveret af, om den nye teknologi bringer en nye fordele med sig, fx socialt, arbejdsmæssigt eller økonomisk. Hvilke fordele har den, hvad kan forbedres.
2. Forandringer af de tekniske redskaber bliver efterhånden en selvfølelse. Bygger på allerede eksisterende viden. Tiltrækkende brugspotentiale (AFFORDANCE) en relation mellem bruger og en teknologs udformning, der giver ønske om anvendelse. ex dørhåndtag, bruger hånden til at åbne, men foden kan også bruges
3. At lære at håndtere kompleksitet. måske skal man ikke bare kaste sig ud i meget komplekse teknologier, men medtænke, at der er support -der kan søges hjælp til at lære. Affodance, tildækkende brugs-potentiale.
4. At lære gennem udforskning, brugeren har mulighed for at afprøve, så de ved hvad de går ind til. Ex spl der har mulighed for at afprøve elektronisk kalender den skal udforskes først. Man kan være mere eller mindre forskrækket over at skulle udforske ny teknologi.
5. At lære gennem eksponering, når andre bruger en teknologi, påvirkes man til også selv at bruge den. Øget eksponering over tid, betyder at teknologien fremtræder mere velkendt.
6. Vi lære aldrig gennem en tilgang, der er multiple måder, at lære på.

Læringstilgange er multiple, men det er forbundet med tidligere engagement og tidligere erfaringer.

Erhvervspædagogisk didaktik kap 1 & 3

Kap 1 "Hvad er erhvervspædagogisk didaktik?"

En uddannelses proces medføre: danne eleverne, beherske faget med dets særlige videns grundlag, kende til fagets grænser, tværfaglige samarbejdspartner, kende de etiske spille regler, skabe tillidsfuldt forhold til kunden/det offentlige og derved kunne begå sig, kende til sin overenskomst.


Der er tale om en kompleks spændingsforhold mellem skolefag og det at skulle udfolde erhvervsfag. Derfor er der en sammensmeltning af flere didaktiske traditioner. Hiim og Hippe har bidraget med en model til forstå hvordan pædagogik kan forstås og praktiseres.
Der er i deres model tale om 6 felter der tilsammen beskriver hvad en lære skal tænke over, når han planlægger sin erhvervsfaglige undervisning.




Den didaktiske relations model, af Hiim & Hippe.




Pædagogisk praksis består af relationer mellem forskellige didaktiske felter. Læren skal kunne anlægge et del syn og et helhedssyn på sin didaktiske opg. Alle 6 felter hænger nøje sammen, og de kan ikke forstås uden hinanden. Læren har blik for, den enkelte kategori, men samtænker den enkelte kategori med de øvrige. Kritik af modellen, alle dele behøver ikke at indgå lige meget, man kan fx undlade at evalurere, men indhold og mål skal altid være der for ellers er der ingen undervisning. Overvej om man som lærer tit starter et sted, udfordre sig selv ved at startet et nyt sted.

Ex på hvordan den didaktiske model bruges til planlægning af uv:

1. Analysere hvem er deltagerne, hvad er deres læringsforudsætninger .
2. Hvordan påvirker der overvejelserne i forhold til fagets mål og indhold.
3. Herudfra skabes rammerne for en lære proces
4. Når ovenstående er på plads, hvordan kan undervisnings evalueringen så tilrettelægges.

Modellen kunne også have sit udgangspunkt i de konkrete erhvervsfaglige mål, så kunne underviseren spørge sig selv om, hvilke kompetence mål skal mine elever have nået når undervisnings forløbet  afsluttes, hvordan sikre jeg mig rammefaktorerne, herunder læringsmiljøet osv.

Kap 3 " Om at arbejde med elevaktiverende metoder"

Læring i erhvervsuddannelserne forudsætter at man bearbejder stoffet på mange måder. Eleven kan let opleve at blive hægtet af, hvis de ikke mødes af en metode, der giver dem mulighed for at forstå eller de har manglende kompetencer i forhold til. Ex svært ved at læse, ordblind, tosproget. det kommer for nogle til at betyde, at når der skal laves fælles arbejde oplever de, at de ikke kan bidrage. Dette kan påvirke deres relations dannelse til andre elever og underviseren. De er deltager måske nu ikke aktivt i læringsrummet, og føler sig sat ud på sidelinjen. Det er veldokumenteret, at elevernes trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med de relationer de indgår i. Det er derfor vigtigt at underviseren er klædt på til at kunne beherske flere metodiske discipliner, som tilstræber at der er mange forskellige udtryks- og arbejdsformer.
Overvejelser, hvad skal der til for at flytte eleven?  SV:  Skab et ny og anderledes læringsrum, hvor eleverne udveksler og indsamler viden, og hvor alle deltager aktivt.


En metode til at opbygge undervisningen:

• Førfase, ex synligøre forforståelse, måske arbejde med mindmap hvor dagen arbejde synliggøres, arbejde med faglige begreber ordkort. God ide: Indlæg spørgsmål som eleven skal besvare i stilhed. (måde at få de stilleelever mere med) 
• Underfase, fx vise film om emnet, gruppearbejde.
• Efterfase, exopdatering af mindmap, refleksive spørgsmål vad under dig mest, hvad har gjort størst indtryk, hvad vil du gerne vide mere om 

Deduktiv undervisning: læren præsentere regler eller problemløsningsmetoden, som eleven afprøver og bekræfter gyldigheden af


Induktiv undervisning: eleven stilles overfor problemstillinger, hvor løsnings metoden er ukendt for eleverne og de skal derfor selvudvikle løsningen.