Noter; Begrebet "didaktisk design" af Dohn & Hansen
Et kritisk overblik over betydninger.
Uddannelsesverden er i forandring pga.; digitale udvikling, interessen for at eksperimentering, skræppet dokumentationskrav, undervisningsdifferentiering. Der er derfor mange nye muligheder for at iscenesætte læreprocesser. E-bøger, elektronisk tavler, gamebaseret læring, værkstedlæring, ud af skole og besøge en ekspert på området, undervisningen kan finde sted hvor som helst og når som helst, dundervisningen kræver ikke tilstedeværelse. Didaktikken bliver derfor en centralt begreb til, at planlægge, strukturere og reflektere over undervisningen.Dækker didaktisk design over det læreren altid har gjort? Planlægge sin undervisning og undersøge forskellige uddannelsesformer.
Designer begrebet dækker over, undervisning i skolen konstrueres ud fra nogle bestemte didaktiske overvejelser.
It-didaktisk design omfatter, pædagogisk tilrettelæggelse og organisering af undervisningen og stiladsering af læring.
Hvad er didaktik?
I en snæver forstand dækker begrebet over læren om den mest effektive tilrettelæggelse af undervisnings informationsformidling.Poul Heimanns definition : "Hvilke indhold skal læreren bringe i spil med elevens erfaringsverden gennem en bestemt metode/medie i forhold til en given hensigt og i en bestemt situation
Heimanns 4 didaktiske beslutningskategorier:
- Mål, hvad skal den lærende lære?
- Indhold, hvilket indhold skal bringes i spil?
- Metodik, hvordan skal undervisningen forløbe?
- Medievalg, hvordan skal undervisnings indholdet repræsenteres?
Heskett påpeger at der er uklarheder forbundet til definitionen af designfeltet. Han peger på følgende betydninger:
- At give form
- Formgivnings processen
- Ide til formgivningen
- Det færdige produkt
Der er tale om en bevidst intention, der realiseres igennem den formgivningsproces Didaktisk design er en betinget kreativ formgivning inden for domænet understøttelse af læring. At designe for læring er at designe for fremtiden. Som didaktisk designer skal man kunne forstå kompleksiteten i didaktisk design -som domæne, som proces, som ide, som praksis.
Didaktisk design skal forstås som domæne, proces, ide og praksis. Vær opmærksom på, hvilket normativ grundlag man designer ud fra.
Oftest er elevernes design usynligt, og køre parallelt med lærens didaktiske design.
Noter; Didaktik 2.0 Karsten Gynther
Kap 2. Didaktik 2.0-et nødvendigt paradigmeskrift.
Skolen i et videnssamfund står over for en række udfordringer. I et vist omfang er skolen præget af didaktiske rutiner og vante pædagogiske grundsyn. Elevernes adgang til videns ressourcer er eksploderet, der et et behov for en ny læremiddelkultur. Traditionel undervisning, undersøg et emne -find og reproducere fakta, -men, i dag er eleverne to klik væk fra svaret. Web 2.0 tjenester fx You Tube Wikipedia osv samt alle de gratis internetbasserede, frit tilgængelige medier producere indhold uden kommercielle mål og ophavsret. Det gør at alle kan anvende indholdet og producere nye ting.
Web 2.0 praksisformer i skolen er i dag;
At søge, man surfer rundt på nettet og lader sig inspirer
At samle, man samler sine informationssøgninger
At remediere, bruger hele eller dele af andres produkter til noget nyt
At producere og videndele, fx blogs
At kommunikere, er at chatte
Modellen viser, at det sker med en høj/lav grad af deltagelse /tingsliggørelse.
Pointen er, at både lærer og især ældre elever mester dette.
I didaktik 2.0 må læren medtænke, at eleven også er didaktisk designer.
Hvordan skal vi forholde os til at eleverne har adgang til viden gennem deltagelse i forskellige videns udvekslende praksisformer på nettet?
Dales traditionelle didaktikbegreb, lærerens valg af mål, indhold, metode og evalueringsformer.
K1 at gennemføre undervisningen
K2 at planlægge undervisning grundet konkrete mål, indhold, læremiddel, arbejdsform m.v.
K3 at konstruere og anvende begreber om undervisning.
Didaktik 2.0 handler om at udvikle lærernes K1-2-3 kompetencer i at forholde sig til elevernes didaktiske aktiviteter. Eleverne mester K1-2, men har ikke kritiske kompetencer til at reflektere over deres valg K3
Via K3 og K2 skal lærerne stilladsere elevernes K1 og K 2 aktivitet.
Husk: Tanken bag Didaktik 2.0 er, at det didaktiske design er ikke forbeholdt lærerne. Dale har udviklet K1-2-3, kompetencer til at planlægge undervisningen
https://www.youtube.com/watch?v=pO_j7HIHf8o
Kap 3. Didaktik 2.0 -didaktisk design for skolen i videnssamfund.
Den didaktiske 2.0-model har fokus på to typer af didaktisk design, elevernes og lærernes didaktiske design. Modelen har fokus på:- Hvad skal eleven lære
- Hvordan får de adgang til viden
- hvad har de lært
- hvordan stilladsere og evalueres læringsaktiviteter
- Hvordan skal undervisningen tilrettelægges i form af læringsaktiviteter og undervisningsaktiviteter afviklet som loops.
Vidensmål:
Tag udgangspunkt i eksterne faglige mål og elevernes forudsætninger.
Planlæg dernæst et didaktisk design, hvor vidensmål, fri adgang til viden og evaluering matcher.
Qvortrups oversigt over videnshierark ( Blooms model)i:
1.orden: kvalifikationer, det kan forstås som fx at søge, hente og genkende. (Didaktisk kompetence: at finde informationer) ( tilegne sig konkret faktuel information)
2.orden: kompetencer, som fx at forstå, udføre og sammenligne. (Didaktisk kompetence: at validere viden.) ( anvende viden i nye sammenhænge)
3.orden: faglige paradigmer, at skabe, at evaluerer. (Didaktisk kompetence: Vurdere strategier til informations søgning.)(forholde sig perspektiverende)
Adgang til viden:
Læren må spørge sig selv, hvilke tyer af læremidler skal der være tilstede. ex lærebøger mv, læreren finder en web side viser en You Tube film og /eller eleverne finder selv.
Vidensprodukt:
Vidensprodukter i 2.0 er at indholdet er remedieret og består af et remix af elevernes eget indhold og indhold, som andre har produceret. Man arbejder kollaborativ om at skabe et produkt.
Evaluering:
Husk når der evalueres 2.0 skal ikke på elevens videnstilegnelse.
Formativ det vil sige elevernes deltagelse i at søge, dele og producere
Summativ vil sige evaluere måde slut produktet, hvordan fremkommer det, hvordan har eleverne anvendt remix, har de selv skabt et produkt.
Stilladsering:
lærens opgave i 2.0 er, at stilladsere elevernes didaktiske design. Dette kan gøres vha forskellige metoder. Ex vha. "Filtreringstenikker, som er lade en anden gruppe elever screene det den anden gruppe har udarbejdet. Undervisningsloop er den vigtigste stilladseringsstrategi. Det er en forløbsmodel, hvor undervisningen struktureres i loops. det kan bygges op i formidlingsloop som er at sikre rammerne, mål. Vejlednings loop, stoppe op undervejs og give feedforward. Evalueringsloop, hvor der er kommentar på produktet og forslag til forbedringer til kommende opgaver.
Kopi af kortlink om Dale:
Erling Lars Dale beskæftiger sig med begrebet professionalitet som en del af en didaktisk rationel forståelsesramme. I Dales forståelse af begrebet didaktik knytter dette sig ikke udelukkende (snævert) an til mål, indhold, metode og evaluering af undervisning. Dales pointe er, at skolen først udvikles i retning af professionel organisation når ’didaktisk rationalitet’ bliver dens professionsgrundlag.
Dales model er organiseret ud fra begreber for tre forskellige kompetenceniveauer i skolen:
Dales argumentation går ud på, at hvis der etableres en indre relation mellem disse tre praksisniveauer i skolen, udvikles skolen som professionel, pædagogisk organisation. Ved begrebet organisation forstår Dale et socialt system med formaliseret medlemskab. Derved forskydes den traditionelle didaktiske synsvinkel til også at forbinde organisationsteori til didaktikken. Det er centralt i forståelsen af Dales teori, at hvis en profession skal udvikle sig skal den kunne afgrænse sig selv i relation til, hvad den påtager sig et ansvar for. I den professionelle organisation som skolen udgør skal lærerne kunne føre en reflekteret diskussion af, hvad der er skolens opgaver i kulturel og samfundsmæssig forstand. “Uden denne selvforståelse forsvinder grundlaget for en professionel diskussion af de formaliserede forventninger, som man kan have til skolens betydning for kultur og samfund.” . Spørgsmålene der presser sig på er:
Det første tema vedrører spørgsmål om konsistens, en sammenhængende relation mellem læreplanens mål, indhold og metodereference. Her er rationalitet forbundet med evnen til at evaluere konsistensen i en formuleret plan for læring.
Det andet tema vedrører læreplanens realiserbarhed. Evnen til at sætte forventninger i relation til f.eks. materielle ressourcer er en del af den didaktiske rationalitet. Det bliver det væsentligt at kunne evaluere programmets mulighed for at kunne blive aktualiseret.
Det tredje tema vedrører kritiske analyser af læreplanens mål, indhold og metode, af dens konsistens og forankring i virkeligheden.
Organisationsdidaktikken knytter sig til sprog og kommunikationsteori, som åbner for en kritisk diskussion. “Kommunikation som kritisk diskussion bliver det overordnede grundlag for den rationelle fornyelse.” Foruden de tre temaer, er det centralt at kunne skelne mellem tre forskellige praksisniveauer i skolen – de før nævnte K1, K2 og K3. I Dales forståelse skal der herske en indre relation mellem de tre kompetenceniveauer og de skal ideelt set vægte lige i skolens professionelle arbejde. Således foreslår Dale at:
Generelt er jeg af den opfattelse, at Erling Lars Dales teori omkring ’Didaktisk rationalitet’ udgør et særdeles solidt og brugbart værktøj i forbindelse med diskussionen omkring, hvad der kendetegner en professionel organisation. Modellen er godt udgangspunkt for en didaktisk diskussion omkring, hvad der forventes af skolen i et moderne samfund præget af kontingens og refleksivitet
Dales model er organiseret ud fra begreber for tre forskellige kompetenceniveauer i skolen:
- At gennemføre undervisning (K1),
- at konstruere undervisningsprogrammer (K2),
- og at kommunikere på grundlag af og selv udvikle didaktisk teori (K3).
Dales argumentation går ud på, at hvis der etableres en indre relation mellem disse tre praksisniveauer i skolen, udvikles skolen som professionel, pædagogisk organisation. Ved begrebet organisation forstår Dale et socialt system med formaliseret medlemskab. Derved forskydes den traditionelle didaktiske synsvinkel til også at forbinde organisationsteori til didaktikken. Det er centralt i forståelsen af Dales teori, at hvis en profession skal udvikle sig skal den kunne afgrænse sig selv i relation til, hvad den påtager sig et ansvar for. I den professionelle organisation som skolen udgør skal lærerne kunne føre en reflekteret diskussion af, hvad der er skolens opgaver i kulturel og samfundsmæssig forstand. “Uden denne selvforståelse forsvinder grundlaget for en professionel diskussion af de formaliserede forventninger, som man kan have til skolens betydning for kultur og samfund.” . Spørgsmålene der presser sig på er:
- Hvorledes skolen som organisation bliver i stand til at reflektere over sig selv som socialt system?
- Hvorledes fungerer skolen som didaktisk rationel organisation? Hvad betyder didaktisk rationel fornyelse?
Det første tema vedrører spørgsmål om konsistens, en sammenhængende relation mellem læreplanens mål, indhold og metodereference. Her er rationalitet forbundet med evnen til at evaluere konsistensen i en formuleret plan for læring.
Det andet tema vedrører læreplanens realiserbarhed. Evnen til at sætte forventninger i relation til f.eks. materielle ressourcer er en del af den didaktiske rationalitet. Det bliver det væsentligt at kunne evaluere programmets mulighed for at kunne blive aktualiseret.
Det tredje tema vedrører kritiske analyser af læreplanens mål, indhold og metode, af dens konsistens og forankring i virkeligheden.
Organisationsdidaktikken knytter sig til sprog og kommunikationsteori, som åbner for en kritisk diskussion. “Kommunikation som kritisk diskussion bliver det overordnede grundlag for den rationelle fornyelse.” Foruden de tre temaer, er det centralt at kunne skelne mellem tre forskellige praksisniveauer i skolen – de før nævnte K1, K2 og K3. I Dales forståelse skal der herske en indre relation mellem de tre kompetenceniveauer og de skal ideelt set vægte lige i skolens professionelle arbejde. Således foreslår Dale at:
- 1/3 af lærernes arbejdstid skal gå til undervisning,
- 1/3 skal gå til udvikling af lokale læreplaner,
- 1/3 skal gå til udvikling af og kommunikation omkring didaktisk teori.
Generelt er jeg af den opfattelse, at Erling Lars Dales teori omkring ’Didaktisk rationalitet’ udgør et særdeles solidt og brugbart værktøj i forbindelse med diskussionen omkring, hvad der kendetegner en professionel organisation. Modellen er godt udgangspunkt for en didaktisk diskussion omkring, hvad der forventes af skolen i et moderne samfund præget af kontingens og refleksivitet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar